Inathea fra Perea

I perioden 23. – 29. marts opfører de unge fra ungdomsskolens musicalhold “Inathea fra Perea” i Taastrup Teater og Musikhus lige overfor Ungdomsskolen.

 

Spilletider

Lørdag 23/3 kl. 15.00 – 17.00 (premiere)
Onsdag 27/3 kl. 14.00 – 16.00 inkl. lagkage i pausen.
Onsdag 27/3 kl. 18.30 – 20.30, med mulighed for at købe billet til fællesspisning på Ungdomsskolen inden forestillingen.
Fredag 29/3 kl. 17.00 – 19.00

 

Billetter

Billetter kan købes her

Voksne: 75 kr. + gebyr
Unge u/25 år: 50 kr. + gebyr
Pensionister: 50 kr. + gebyr
Forestilling m/lagkage: 65 kr. + gebyr
Forestilling m/spisning: 145 kr. + gebyr

 

Billetforhandleren tager et gebyr på 5,75 kr. pr. billet og evt. kortgebyr.

 

Om forestillingen

Nicandra er taget til Perea i Grækenland for at finde sine rødder i landet, der bliver kaldt for den europæiske kulturs vugge. Her møder hun to veninder, Ina og Thea, der er på ferie i Perea.

De møder både fortid og nutid. Fortiden i bl.a. scener fra oldtidens skuespil. Nutiden i form af nye venskaber, fremmede kulturer og spændende udflugter.

Danskerne rejser som aldrig før. Men ofte ser turisterne kun den ydre overflade på hotellet! Her kommer vi også ind bag facaden på det altid smilende personale. Hvad kan vi lære, både menneskeligt og kulturelt, af at rejse til Grækenland?

Vi oplever, hvordan Sydeuropa har påvirket os i Danmark. Og vi ser, hvordan Danmark gennem tiderne også har påvirket verden omkring os. Fra Vikingernes togter til H.C. Andersen og Aqua!

Årets musical har en bred vifte af spektakulære musikalske numre med musik, sang og dans. Flotte kostumer, sjove dialoger, filosofiske tanker samt ungdommens angst, liv og kærlighed!

 

 

 

Musical


Har du et spørgsmål?

Kontakt Os >