Sociolog, socialantropolog eller lignende søges til feltstudie, praktik eller løntilskudsjob.

Er du under uddannelse eller nyuddannet og har brug for opgaver og erfaring ude i felten, så kan vi bruge din faglighed i en begrænset periode indenfor det næste halve år.

 

Ungdomsskolen er en særlig skoleform, hvis kerneopgave er fritidsundervisningen, som er et åbent og gratis tilbud til kommunens unge mellem 13 og 18 år om at udvikle sig fagligt, socialt og personligt gennem frivillig deltagelse i meget forskellige selvvalgte aktiviteter efter skoletid.

 

Vi kunne tænke os at blive klogere på fritidsundervisningens brugere og deres gevinster ved at deltage og/eller de unge, der ikke bruger tilbuddet og vores blinde vinkler i forhold til dem.

Dette skal selvsagt afgrænses og defineres i samarbejde med ledelsen, og allerede her kommer din faglighed i spil, hvilket den også gør i planlægning og udførelse.

 

Lyder dette som noget, du kan bruge til en opgave, en praktikperiode eller som relevant erfaring på vej til dit drømmejob, så kontakt os for en nærmere snak om mulighederne.

 

Hanne Tjessem, Viceungdomsskoleleder

Mail: hannetj@htk.dk / Mobil: 41218101 / Kontor: 43352805

Ledig stilling: Sociolog


Har du et spørgsmål?

Kontakt Os >